Nyheder

Udkom 6. januar 2014
 
 
her er lektøren

Knudsen, Birgit: Offergildet/forfatter Birgit Knudsen; illustrator Jakob Muusmann. - Fuzzypress. - 49 sider

 

Anvendelse/målgruppe/niveau

Fortælling fra vikingetiden. Til selvstændig læsning fra ca. 10 år.

Beskrivelse

Vi er i vikingetiden. Børnene Freja og Sigurd lever i et lille samfund. Det er kold vinter og alle sulter. Vi hører, hvordan vikingerne ofrer først dyr til guderne for at formilde dem. Men vi - og børnene - aner, at vikingerne mener, at der skal et ultimativt offer til, for at få guderne til at sikre en god høst, og dette offer skal være Sigurd! Enkelte svære ord er undervejs forklaret. Bagest et kortfattet opslag om vikingetiden. Der refereres til en seriehjemmeside, som i skrivende stund ikke er igangsat. Den lille barske fortælling er velskrevet. Den er ill. med farvelagte tegninger i en ekspressiv, lidt surreel stil, der både kan virke foruroligende og barnligt naiv. Et billede af hængte skikkelser accentuerer tekstens omtale af menneskeofringer hårdt nok, så mht. til målgruppe skal man ikke lade sig narre af bogens billedbogslignende layout. Birgit Knudsen har tidligere udgivet historiske lærebøger og skønlitteratur for børn, mens illustrator er ny i bogsammenhæng.

Sammenligning

Denne historiske fortælling om menneskeofring i vikingetiden minder ikke om andre bøger, jeg kender. Den har et billedbogsagtigt udseende, men kan nok først læses fra ca. 10 år bl.a. på grund af det lidt barske indhold. 

Samlet konklusion

En god og spændende fortælling om menneskeofring i vikingetiden. Trods et billedbogsagtigt layout, forstærker bogens illustrationer enkelte steder tekstens indhold på en måde, så den nok først er egnet på mellemtrinnet. 

Torben Wilhelmsen

 

Birgit Knudsen | Digevej 23 Sønderho, 6720 Fanø - DENMARK | birgit.rita.knudsen@outlook.dk